Gule ærter

Den gule ært (Pisum Sativum) er en del af ærteblomstfamilien og er kendetegnet ved sit høje proteinindhold, typisk ca. 22 g pr. 100 g.

Den gule ært har som bælgplante det særlige kendetegn, at den under dyrkning er kvælstofsamlende. Landmanden behøver derfor ikke at tilføre kvælstof under dyrkningen.

Den gule ært opsamler faktisk så meget kvælstof, at den er særligt egnet som forfrugt til dyrkning af bl.a. hvede og byg. Landmanden kan typisk opnå et merudbytte på ca. 15% ved at have gule ærter som første afgrøde. Dette skyldes både kvælstofvirkningen og den sygdomssanerende virkning, som dyrkningen af gule ærter har.

Gennem en symbiose bliver det kvælstof, som opsamles, i øvrigt en vigtig del af proteinernes aminosyrer.

Fordelene ved at dyrke og benytte gule ærter som proteinkilde er mange:

• Det kræver væsentligt mindre energi at producere ærteproteinisolater end tilsvarende kødproteiner
• Der er ikke behov for at tilføre gødning
• Dyrkningen af gule ærter har en høj forfrugtværdi – dvs. merudbytte for efterfølgende afgrøde i rotationen
• Der kræves typisk ingen eller mindre vanding end ved dyrkning af andre afgrøder
• Normalt kun et lille behov for brug af pesticider.